Hvem er vi
Velkommen til vores rejse ind det italienske madunivers, en hyldest til vores elskede mor, hvis hjerte bankede for gode råvarer og det simple italienske landkøkken.
Maria lærte os at værdsætte samværet ved måltiderne og kvaliteten i råvarerne. Hendes kærlighed til maden var enkel, men kraftfuld - det handlede altid om kvalitet frem for kvantitet.
Målet er derfor, at hjembringe udvalgte og smagfulde økologisk varer fra Italien.
Nogle varer vil komme fra vores famile i Abruzzerne, andre vil være fra udvalgte leverandører rundt om i støvlelandet.
Vi har besøgt alle vores producenter i Abruzzerne, for at lære dem at kende, se deres marker og høre om deres produktionsmetoder.
Vi er passionerede omkring italiensk økologisk olivenolie. Vores rejse begyndte i hjertet af Italien, hvor vi handler og importerer fra lokale gårde i abruzzerne, der producerer olivenolie med dyb respekt for naturen.